SVANEKE

Svaneke ligger på Bornholms østkyst, som fra Hammerhus til Nexø er prydet med rå, smukke og upolerede granitklipper. Naturen langs kysten er noget helt for sig, og skal opleves. Svaneke by er en unik by med velholdte og smukke huse, kuperede veje, flere smukke havne samt ikke at forglemme en by, der "fungerer året rundt".
Svaneke blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad og er én af Bornholms bedst bevarede gamle byer på den nordøstlige del af øen.

I Svaneke by forefindes skole, børnehave, sportsfaciliteter med idrætshal, fodboldbaner, tennis-anlæg m.m. 

Svaneke værner om det oprindelige miljø. Byen byder blandt andet på gamle idylliske bindingsværkshuse, hyggelige snoede gader, en smuk havn med udsigt til klipper og fyrtårn, og et hav af lækre specialbutikker. Her kan blandt andet nævnes Karamelleriet, Johan Bülow lakridser, Pernille Bülow glas, Svaneke bolcher, øens bedste ismejeri og det berømte bryghus, Svaneke bryghus. Derudover har byen et lækkert røgeri, en bager, som bager brød fra økologisk Bornholmsk mel på surdej og mange andre gode spisesteder.

Læs mere her.

Møllebakken

SwanVika boligerne vil blive bygget på Møllebakken i Svaneke kun 5-10 minutters gang fra Svanekes gågader og hyggelige torv. I ”baghaven” af SwanVika mod vest findes arkitekt Jørn Utzons berømte Vandtårn (på Bornholm lige så berømt operahuset i Sydney) og den smukke Stubmølle fra 1629 – som begge er vartegn for Svaneke og med deres idylliske træbeklædning har inspireret til byggeriet. I ”forhaven” mod øst ligger den helt enestående og smukke klippeeng – som unikt kun findes på Bornholm – der vil blive genskabt i sin oprindelige form – og i grønne kiler ført ind på selve grunden. Nedenfor klippeengen ligger Vigebugten med det lille badested Hammerslet, hvor strandstien til Listed slynger sig langs klippekysten og Østersøen mod Gudhjem, hvor Frederiksø og Christiansø med sin gule fæstning hæver sig i horisonten – vel nok en af de smukkeste kyststrækninger på Øen og muligvis i Danmark. Mod nord findes Nordskoven, som egentlig er en plantage, der blev sat af Dyrlæge Jürgensen for lidt mere end 100 år siden med henblik på at skabe en såkaldt ”lystskov” efter guldalderens naturideal der skal plejes efter æstetiske hensyn og har til formål at være udflugtssted og give plads for Svanekes bybefolknings sommerfornøjelser.

Bygherre:

Rådgiver:

Entreprenør: